Vaniljeis med chokoladestykker

Tags: Chokolade, vaniljeis

Ingredienser

  • 3 dl sødmælk
  • 1 vaniljestang
  • 125 g mælkechokolade
  • 1 1/4 dl sukker
  • 3 pasteuriserede æggeblommer
  • 3 dl piskefløde
  • 125 g god mørk chokolade

Find din bedste tykbundet gryde, og kom mælk samt vaniljestang i. Mælken varmes op til lige under kogepunktet, og tages herefter af varmen. Det skal nu køle af i ca. en halv time.

Sukker og æggeblommer piskes sammen i en stor skål. Tag vaniljestangen op af mælken, og kom æggemassen forsigtigt i lidt af gangen, mens der røres rundt. Det hele sigtes nu ned i en ren gryde, og varmes igen op ved svag varme. Det er vigtigt at blandingen ikke kommer op at koge, da det hele så vil skille. Efter ca. 10 minutter begynder blandingen at blive tykkere, og så tages den af varmen.

Blandingen skal nu køle af, evt. over et kold vandbad, og imens piskes fløden. Herefter er den klar til at fryse. Har du en ismaskine, kan du med fordel bruge denne. Vend fløden med blandingen og kom hele massen i ismaskinen. Kom først chokoladestykkerne i når isen er blevet godt stiv og frys videre.

Har du ingen ismaskine, kan du bruge fryseren. Isen skal tages ud og omrøres med 20 minutters mellemrum indtil isen er så stiv at den ikke kan røres mere. Kom film over beholderen for at undgå iskrystaller.